Line Kruse stormer frem på den danske og internationale badmintonscene

Team Forza-spilleren Line Kruse stormer frem på både den danske og internationale badmintonscene. I februar vandt hun og makkeren Marie Røpke danmarksmester-skabet i damedouble og i marts nåede de helt til semifinalen i All England. 4.-8. maj deltager de i turneringen Forza Denmark International i Frederikshavn.
/ / Skrevet af Signe Lyng.
05.2011: Der er sket meget i dit professionelle liv på det sidste: Du har både fået ny makker og skifter klub fra næste sæson – og så går det i øvrigt forrygende for jer. Hvad har forandringerne betydet for dig praktisk og mentalt?
"Jeg har heldigvis spillet sammen med Marie tidligere, så vi kender hinanden godt, og det har gjort overgangen mindre brat. Men vi har naturligvis trænet vores samspil meget målbevidst, og jeg spiller allerede nu regelmæssigt i Gentofte, så vi får trænet mest muligt sammen.
Rent mentalt er det selvfølgelig en lille smule skræmmende, når man pludselig skal spille sammen med en ny person – man kan ikke lade være med at tænke, ”Hvad nu hvis…?” – men Marie og jeg går godt i spænd, og alle de gode resultater har været et kæmpe boost for os."
Har skiftet betydet ændringer i jeres spillestil?
"Et nyt makkerpar skal naturligvis tilpasse sig efter hinanden og finde en taktik, der virker for dem begge. Marie og jeg er meget stærke defensivt, så vi træner især vores offensive teknik og tempo. Vi skal være endnu bedre til at gribe kontrachancer og komme hurtigt rundt på banen."
Du og din makker deltager i Forza Denmark International. Hvilken betydning har turneringen for jer?
"Turneringen er den første, der tæller i OL-kvalifikationen, som jo starter d. 2. maj, så vi satser på at få gode points, der kan bringe os op ad ranglisten. Og det er jo fantastisk at starte kvalifikationsperioden på hjemmebane, så vi glæder os rigtig meget."
Så I sigter efter OL?
"Ja, OL i London i 2012 er vores vigtigste fremtidmål i øjeblikket, og vi mener selv, vi har gode chancer for at komme med. Vi har 16 kvalifikationsturneringer i kalenderen, og hvis vi fortsætter med at spille så effektivt, som vi gør øjeblikket, skal det nok lykkes. Vi deltager også i hold-VM i Kina sidst i maj, og vi satser på at det nok skal give os nogle værdifulde point til regnskabet."