TRÆNINGSOPHOLD PÅ BAM I KUALA LUMPUR, MALAYSIA

Under overskriften ”Århus Future Sports Stars” uddeler århusianske Hotel Royal over de næste 5 år 1 mio. til århusianske talenter. Århus Elite Badminton og sportschef Morten Frost fik 50.000 kr. Disse penge var vi så heldige at få en del af, og vi blev enige om, at de skulle bruges til et træningsophold i Malaysia, hvor Morten Frost tidligere har været landstræner.

Søndag den 21. juni oprandt så endelig den dag, vi alle havde glædet os til. Et par af vores forældre kørte os til lufthavnen i Hamburg og så gik turen ellers til Kuala Lumpur. Efter en meget lang men hyggelig flyvetur, landede vi i Kuala Lumpurs lufthavn. Her blev vi med et ramt af den malaysiske varme – dagstemperaturen var ca. 40 gr. En times bustur efter landingen ankom vi til sportsområdet ”Bukit Kiara” som skulle danne rammen som vores hjem de kommende 14 dages tid.

 

Vi blev indkvarteret på 2-mands værelser på lige fod med de malaysiske spillere. Der er meget niveauopdeling i forhold til træning og bolig. Jo bedre spiller - jo bedre bolig. Vi boede samme sted som spillerne, vi trænede med. Ikke noget luksushotel – trykkende varme - ingen TV – ingen PC og ikke mors fyldte køleskab. Bruseren var en haveslange kun med koldt vand. Vi var selv ude at købe toiletpapir – de ”lokale” tog haveslangen!! – alt var lige som Morten Frost ønskede det for os!!

 

Snavset tøj blev vasket i hånden, da der kun var én vaskemaskine til ca. 50 spillere, og da vi brugte op til 5 trøjer pr. træningspas blev det til en del håndvask… Bespisningen foregik også sammen med malayerne. Morgenmaden bestod bla. af croissant m/tun, hotdogs, varme nudler m/kylling og hvidt toastbrød. Frokost og aftensmad bestod som regel af ris, varme nudler m/kylling og æg. I komplekset hvor vi boede, havde en abe sit hjem – og den fandt det utrolig sjovt at jagte os hver gang vi gik uden for vores dør - så vi fik prøvet vores spurter af.

 

Med jetlag i kroppen var det svært at sove den første nat. Efter halvanden time søvn kunne vi ikke sove mere – og der var klokken kun slået 1 – og vi skulle op igen 5.45 til vores første træningspas..

 

Træningen foregik på BAM – Badminton Academy of Malaysia i Kuala Lumpur. Vi havde 2 træningspas om dagen – kl. 7.00 til 9.30 og fra kl. 15.00 til 18 eller 19. Sjældent har vi oplevet noget så hårdt, som den første rigtige træning. Det gjaldt virkelig om at være klar fra første fløjt, med et par øvelser á 5 min, derefter skal vi lige love for, at vi mærkede forandring. Vi kørte en øvelse á 15 min x 2.. Forfærdeligt hårdt! Efter dette spillede vi nogle sæt, aldrig har vi prøvet at være så smadret til træning, fuldstændigt ædt op af den afskyelige varme i hallen, ædt op af varigheden på øvelserne.

 

Et par dage inde i opholdet kom alle de malaysiske ungdomsspillere tilbage efter at have deltaget i turneringen Malaysia GP Gold. Vi frygtede en lille smule, at spillerne var lidt kedelige, men hold op vi fik en overraskelse. Spillerne var utroligt rare og imødekommende, og de gjorde alt for, at vi havde det godt og nød opholdet. Nogle af spillerne tog os ud for at spise på en lokal malaysisk restaurant, og på den sidste aften inviterede de os i biografen for at se ”Transformers”.

 

Til træning trænede vi selvfølgelig med de malaysiske spillere. Hold da op - de er gode. Især tre singlespillere skilte sig ud, de andre kunne vi hænge på med det yderste af neglene. I øvelserne er der få variationer i forhold til Danmark, men sikkerheden fra spiller + oplægger, er langt højere end herhjemme, og varigheden af øvelserne er meget længere. Finter, som vi synes er én af vores stærke sider, er for dem mindre kendt, så der tog vi dem gang på gang!!  Deres stærke side er til gengæld, at de er eksplosive, hurtige og slår vanvittig hårdt.

 

Vi fik flyttet nogle grænser i forhold til, hvordan man træner og hvor hårdt. Vi så flere spillere træne til de kastede op – for derefter at træne videre!! Der er stor respekt om trænerne. Hver dag linede spillerne op og takkede træneren for at de måtte komme til denne træning! !  Vi så en spiller som var flabet overfor træneren – han måtte løbe rundt i hallen i 2 timer (og vi snakker 40 grader i hallen !!). Om aftenen var det svært at tage ind til byen, da vi ikke kendte noget til Kuala Lumpur. Derfor brugte vi en stor del af aftenerne med at spille vores selvopfundne kortspil ”Slamabaki” som var utroligt hyggeligt.
Vi havde én søndag, som var ”fridagen” derovre. Den blev brugt på at se Petronas Towers, som er Asiens svar på ”Twin Towers” et fantastisk flot syn. Desværre kunne vi ikke komme op i glasbroen i midten af bygningen, da billetterne var udsolgt denne søndag. Men det gjorde ikke så meget, når der lå et kæmpe shoppingcenter lige neden for. Der gik vi fuldstændigt amok og dankortet – det var brændende varmt den dag.

 

En helt igennem fantastisk tur med mange gode oplevelser. En god motivationsfaktor, der i hvert fald har givet os personligt mere blod på tanden. Vi fik nogle rigtig gode venskaber, som vi forhåbentlig møder senere i vores ”karriere”.
Vi fik set, hvilke træningsforhold vores asiatiske konkurrenter træner og bor under. Det er simple forhold og langt fra deres forældre, som de kun kunne besøge om søndagen. De havde svært ved at forstå, at vi boede hjemme, trænede i hver vores klub i samme by.

 

Vi trænede samme sted som nogle af verdens bedste ungdoms og senior badmintonspillere.  Bl.a. Lee Choong Wei, som har sin private ”fejer” med til at feje fjer væk efter øvelser og til at bære tasken. Mundbjerg kom til at stille sin taske for tæt på Lee Choong Wei’s og blev pænt bedt om at flytte den!  Koo Kien Kiet, Tan Boon Heong, som er nogle af de hotteste navne inden for

double, så vi også træne.

 

Tusind tak til en hårdtarbejdende Morten Frost, uden ham ville turen ikke have fundet

sted, og vi havde dermed ikke fået denne kæmpe oplevelse.

 

Også en stor tak til jer på FZ FORZA, som sørger for, at vi aldrig går ned på udstyr !!