Badminton i Uganda

Badminton i Uganda Det var onsdag d. 24 februar, og min kuffert var fyldt med vand på flaske, langtidsholdbart mad og ikke mindst badmintontøj. Turen gik til Uganda. En lidt længere og anderledes tur end sædvanligt var i vente.

 

Turen startede i Makedonia Thessaloniki Lufthavn sent onsdag aften, hvorfra George og jeg fløj til Athen. En tur tidsmæssigt svarende til København - Sønderborg, hvis andre end jeg nogensinde har begivet sig ud på denne affolkede rute :D I Athen havde vi et kortere ophold, inden vi fløj videre til Dubai med Emirates. Flyet var stort set tomt, så da vi havde spist vores aftensmad og drukket min højt elskede tomatjuice, kunne vi ligge på langs over flere sæder og få en nogenlunde søvn. I Dubai havde vi 5 timers ventetid, inden vi tidligt om morgenen kunne gå ombord på flyet som skulle bringe os først til Addis Ababa og dernæst Entebbe, som er Ugandas internationale lufthavn. Entebbe lufthavn ligger kun få meter fra Afrikas største sø Lake Victoria, som er berygtet for massevis af malariamyg. Så på trods af varmen, var vi nødsaget til at bære lange ærmer og bukser da vi landede.

 

Turen fra Entebbe til Kampala er på ca. 45 km, men den tog os enormt lang tid. Trafikken i Uganda er meget kaotisk, og jeg tror ikke, vi kørte mere end 50 km i timen på noget tidspunkt. Men så kunne vi kigge nærmere på omgivelserne, som også må siges at være helt anderledes end, hvad jeg har set noget sted i Europa. Det er meget frugtbart med store grønne palmer, der står tæt langs vejen, som dog er asfalteret. Så langt øjet rækker ser man frugtplantager med alverdens eksotiske frugter og ind i mellem står der en lille stråtækt lerhytte, hvor de lokale sælger deres frugt.

 

Vi boede på Hotel Holiday Express, som ligger midt i Kampala. Det var absolut ikke noget 5 stjernet hotel, men udmærket de generelle forhold taget i betrækning. Efter en kort lur besluttede vi os for at tage en tur i badmintonhallen for at se nærmere på forholdene der. Hallen var til daglig mødested for en katolsk sekt og lignede ikke nogen anden hal, jeg har været i. Der var meget lavt til loftet, og gulvet var nærmest lavet af kampesten. Dog var der udrullet 4 baner.

Turneringen startede den 26. Jeg havde en walkover i første runde, og i anden runde spillede jeg mod Alaa Yossef fra Egypten. Jeg vandt sikkert 21-4, 21-7 på 19 min. Det var en nem dag for mig, men jeg var klar over, at jeg skulle være helt klar dagen efter, da spanske Beatriz Corrales ventede i kvartfinalen. Næste morgen vågnede vi kl. 5. Vores første mixdouble var programsat til kl. 7. Jeg har aldrig spillet en kamp så tidligt, og jeg var da også lidt klatøjet, da jeg stod ud af sengen denne morgen, men heldigvis havde vi ikke de store problemer med at slå det bedste mixdoublepar fra Seychellerne, Kervin Ghyslain og Alisen Camille. Vi vandt 21-10, 21-9.

 

Vores næste kamp var blot 1 time senere mod et par fra Uganda. Men midt i første sæt rammer herren pigen i ansigtet med ketcheren og giver hende en blødende flænge, så de måtte trække sig. Kvartfinalen i mixdouble udviklede sig til alt andet end en smuk, fair og velspillet kamp. George og jeg stod over for Ibrahim Adamu og hans makker Ketu Ilofuan. Allerede inden kampen begyndte, var hele hallen bænket bag Georges og min banehalvdel, og det mindede mest af alt om et mindre fodboldstadium. Der blev råbt tilråb som "This is Africa" og langt værre ting. Nu gjaldt det bare om at holde fokus, så vi ikke gav dem nogle lette point, og det klarede vi fint og vandt i to sæt 21-14, 21-17. Først da blev der stille i hallen.

 

Nu var det endelig blevet tid til min kvartfinale i single mod Beatriz. Jeg følte mig helt klar og var ikke påvirket af varmen, selvom luften var tæt og temperaturen høj. Jeg spillede en rigtig god kamp, og hun var ikke i stand til at følge mit tempo. Derfor vandt jeg 21-16, 21-15.

 

Semifinalen i single skulle først spilles den efterfølgende dag, men semifinalen i mix spillede vi blot kort tid efter min single. Vi mødte egypterne Hadia Hosny, som jeg også skulle møde i semifinalen i single den kommende dag, og hendes makker Abdelrahman Kashkal. Vi spillede nok vores bedste kamp til dato. Alt fungerede. Jeg synes endda også selv, at jeg var ret god ved nettet. Det er der nok mange, der vil sætte spørgsmålstegn ved, men godt spillede vi og vandt igen i to sæt, 21-15, 21-12.

 

De sidste krampetrækninger ...

Den 28. Sidste dag i Uganda. Jeg var begyndt at længes lidt hjem, og mine ben var begyndt at blive lidt trætte. Det var hårdt at spille på stengulv på trods af, at mine kampe indtil videre ikke havde været ret hårde. Men det skulle ændre sig.

 

Da jeg vågnede om morgen, havde jeg en voldsom mavepine, og jeg måtte akut løbe på toilettet, hvor jeg tilbragte hele formiddagen. Diarre var ikke lige hvad jeg havde ønsket mig på dette tidspunkt, men det havde jeg altså, og så måtte jeg gøre det så godt, jeg kunne, under disse omstændigheder. Og det gik da også ret godt.

 

I semifinalen i single skulle jeg som sagt spille mod Hadia Hosny fra Egypten som ugen forinden havde vundet African Championship, men det var ikke noget problem. Jeg vandt sikkert 21-9, 21-10 og kunne nu se frem til en længe ventet kamp mod Carolina Marin, som jeg slog i finalen til European Junior Championship i en lang og hård dyst. Men inden da skulle George og jeg spille finalen i mixdouble mod Michelle Edwards og Dorian James fra Sydafrika. Vi spillede igen et rigtig godt første sæt og vinder 21-14. Desværre får vi en rigtig dårlig start på andet sæt og taber sættet 21-19, hvorefter det går helt galt, og vi taber 21-7, men det måtte jeg ikke fokusere på nu.

 

Jeg vidste, at jeg skulle være 100 % klar og løbe rigtig langt, hvis jeg ville slå Carolina, og jeg havde ret. Første sæt taber jeg 21-18. Vinder andet sæt 21-19, men tredje sæt taber jeg ligeledes 21-18. Det var en maratonkamp af de helt lange. Vi var begge tomatrøde i hovedet efter kampen og

helt færdige, men desværre løb hun med sejren denne gang. Dog fik hun lov til at

kæmpe i mere end 1 time, før hun kunne løfte armene i vejret. Det vil hun også skulle

næste gang, vi mødes, hvis hun har tænkt sig at ville slå mig :D

 

Så var det blevet tid til at rejse hjem. Fra Entebbe fløj vi til Addis Ababa, hvor vi havde

et kort ophold, inden vi fløj videre til Dubai. Desuden var det i mellemtiden blevet min

fødselsdag, så den fejrede vi på bedst mulig vis oppe over skyerne. Et ekstra glas

tomatjuice til mig :D Fra Dubai gik turen tilbage til Athen, inden vi kunne gå ombord på

turens sidste flyvning fra Athen til Thessaloniki.