EN BERETNING FRA U15

Dansk badminton står stærkt i U15

Dato: 08.03.2010


6 piger, 6 drenge, 2 trænere og 1 leder var den gruppe, der i uge 7 nærmere bestemt 18. til 21. februar, skulle prøve kræfter med 7 andre europæiske badmintonnationer i Papedal i Holland. Hold fra England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Schweiz, Sverige og værtsnationen Holland, skulle forsøge at bryde den danske dominans, der har været i mange år i U15 årgangen. Men som nedenstående viser blev det en rigtig god turnering for de danske spillere.
 
De første 2 dage var afsat til afvikling af holdturneringen. Danmark var i pulje med Schweiz, Frankrig og Belgien. Efter de 3 puljekampe havde Danmark samlet vundet 26 individuelle kampe og tabt en. I sæt blev det til 78 vundne og 5 tabte, det siger lidt om det høje niveau og bredden i den danske trup, hvor kun 2 spillere ikke deltog i alle 4 holdkampe. De havde begge en enkelt holdkamp, de ikke deltog i. I finalen var modstanderen England. De havde et godt hold, men da resultatet skulle gøres op, var det med en dansk 8-1 sejr.
 
Den individuelle turnering startede med mixdouble og single fredag aften. Alle kom godt i gang med den individuelle turnering, og de forældre der havde taget turen til Holland oplevede som i holdturneringen et stort engagement fra spillernes side. Det blev en rigtig god turnering for de danske spillere. I mixdouble var 3 ud af 4 par i semifinalen danske, og da semifinalerne var overståede blev resultatet en ren dansk finale. Her vandt Mads Sørensen/Julie Finne Ipsen i ombolde 23/21 i andet sæt over Rasmus Eigtved/Rikke Fladberg. I herresingle var 2 ud af 4 spillere i semifinalen danske og med en ren dansk finalekamp, var det helt i top. Mikkel Krogh endte med at trække det længste strå, efter 3 velspillede sæt, imod Patrick Bjerregaard. I damesingle var der ligeledes 2 danskere i semifinalen, men i modsætning til drengene var de ikke i hver sin semifinale. Dette betød, at der i finalen blev plads til en enkelt udlænding. Det blev Chloe Birch fra England, der skulle prøve kræfter med Julie Finne Ipsen. Men Julie havde fuldstændig styr på sagerne i finalen, og efter 2 gode sæt af Julie var det sikret, at pokalen i damesingle skulle til Danmark.
 
I herredouble spillede alle 3 danske par sig i semifinale. Patrick Bjerregaard/Mads Sørensen mødte Mikkel Krogh/Viktor Svendsen og i en spændende og velspillet finale vandt Patrick/Mads med 21/19 i tredje sæt. I sidste kategori -damedouble- havde det bedste engelske og tyske par klaret
sig frem til semifinale hvor de skulle møde 2 danske par. Som i 3 ud af de forrige 4
kategorier blev det også i damedouble en ren dansk finale. Camilla Dew-Hattens/
Rikke Fladberg mødte Julie Finne Ipsen/Isabella Nielsen  i en velspillet kamp, som
dog aldrig blev rigtig spændende, da Camilla/Rikke sikrede sig sejren med 21/14
i andet sæt.
 
Alt i alt så blev alle 1. pladser besat af danskere, og kun én andenplads endte uden
for Danmark. Der bliver noget at leve op til næste år, hvor 8 Nationers bliver afholdt
i England.
 
 

 

Navn:

 Mads Sørensen

Klub:

 Københavns badminton klub

 

Navn:

  Victor Svendsen

Klub:

 Hjørring

 

Navn:

 Camilla Dew-Hattens

Klub:

 Gentofte

 

Navn:

 Julie Finne Ipsen

Klub:

 Værløse

 

Navn:

 Mikkel Krogh

Klub:

 Brønderslev

 

          

 

 
 
Dansk     English